1.Præmie Åben konkurrence – Smag på Aarhus – Pavillon Bispetorv
Miraklet af at plante et frø og se det spire er universelt og livsbekræftende. Begyndelse, fødsel, frugtbarhed, liv og udvikling er tæt forbundet med fascinationen af frøets kraft, som er dybt forankret i mennesket.
Fotograf Kirstine Mengel
Inspireret af Smag på Aarhus visioner er frø’et brugt som metafor for det nye tiltag i Aarhus om at gøre byen grøn og spiselig. For det er her det hele starter med et enkelt frø der kan få lov at spire.
Den Grønne Ambassade er designet som det naturlige centrum for Smag på Aarhus – de første Frø´s mødeplads i Byens Centrum. Pavillonens sanselighed og transparens vækker opmærksomhed, interesse og med et forventeligt indre univers af aktiviteter til at stimulere nysgerrigheden.
Arkitektonisk er pavillonen en gentænkt anvendelse af naturens pil, som i samspil med den urbane kontekst og andre mere velkendte byggematerialer er en understregning af mulighederne i naturens byggeklodser.
Designet filtrerer lyset og der skabes et levende og foranderligt spil mellem lys og skygge, som i samspil med træet skaber en varm atmosfære.
Med den naturlige indplacering i Bispetorvets omgivelser, fremstår pavillonen med en stærk genkendelig visuel identitet som kommunikator for Smag på Aarhus.
Frø’et er en Pavillon med sit helt eget udtryk, den kan rumme mange funktioner indadtil og synliggør Smag på Aarhus udadtil.
– En genkendelighed der rækker ud over 2017.
_
DOMMERBETÆNKNING
DEN GRØNNE AMBASSADE,
BISPETORVET AARHUS Åben projektkonkurrence
Med en illustration af et frø der spirer, fortælles historien om en ambassade i harmoni med naturen. Ambassadens organiske form er primært udført i træ og pilestokke. Stålprofiler tillader at pavillonen transporteres, mens termoruder sørger for klimaafskærmning året rundt. Der arbejdes med en spartansk indretning med et mobilt køkken og el-opvarmning.
Adgang er gennem et glasparti vendt mod Skt. Clemens Torv. Indgangspartiet skærmes af de udhængende pilestokke, hvorved der skabes et intimt møde mellem inde og ude. Mod Store Torv kulminerer den organiske form i et, næsten, levende interaktions øje i børnehøjde.
Forslagets poetiske udtryk genereres fornemt af den organiske formgivning, der går i dialog med de fem lindetræer, som tegner den ene langside af byggefeltet. Forslaget undgår at danne en bagside mod Bispetorv og fremstår som værende ligefrem og tilgængelig. Udtrykket forstærkes af anvendelsen af vævede pilestokke som udvendig beklædning. Denne ærlighed om ambassadens oprindelse og formål er både inspirerende og dragende og formår at skabe en nysgerrighed ved at kunne etablere et indre univers midt i Aarhus året rundt. Forslagets aftenvisualisering er særligt dragende.
Forslagsstillers bud på anvendelse af byrummet er begrænset til et par plantekasser. Forslagets karakteristiske formsprog og materialitet stiller krav til ambassadens øvrige elementer og detaljering. Dette gælder ikke kun de foreslåede plantekasser, som skal bringes i bedre samhørighed med ambassaden men også andet byrumsinventar, som brugerne med tiden vil få brug for.
Det kunne være hensigtsmæssigt, at forslagsstiller i dialog med bygherre udvikler et koncept eller en designmanual for indvendig og udvendig komplettering og møblering.
Ambassadens åbenhed udadtil samt dagslysforhold afhænger meget af facadens detaljering herunder klimaskærm og tætheden i pilestokkene. Pilestokkene skal samtidig tegne de krumme linjer i ambassadens organiske hovedgeometri og må derfor ikke blive for åben. I forbindelse med projekteringen bør der udføres prøver for at finde den rigtige balance og detaljering. Eventuelt parallelt med at indeklimaet undersøges og behov for oplukkelighed og opvarmning bestemmes.
I dialog med projektteamet skal indretning, opbevaring og andre driftshensyn gennemarbejdes. I projekteringen skal udførselsteknik og mobilitet også videreudvikles, så det tillader variation i terrænforhold og tåler at blive flyttet gentagne gange.
Sammenfatning Forslagets symbiose mellem grundfortælling og arkitektur fremstår særdeles stærkt gennem dets grundholdning til naturens egen vækst og ambassadens funktionelle udvikling. Forslaget formår at skabe sin egen identitet uden at virke stødende på dets både urbane og landskabelige kontekst eksemplificeret ved Aarhus Domkirke og de fem lindetræer. Integrationen af ambassadens organiske formgreb og detaljering får forslaget til at fremstå særdeles stærkt og giver ’Smag på Aarhus’ rige muligheder for at slå rod og kunne indtage byrummet ved knopskydning.
Funktionaliteten er tilvejebragt på en sådan måde, at der bogstaveligt er tale om frøet, der spirer, hvilket har tiltalt dommerkomitéen. Forslaget illustrerer flot med renderinger det arkitektoniske potentiale, mens den opsplittede isometri skaber overblik over konstruktion og detaljer. Forslaget vurderes også at kunne realiseres inden for den økonomiske ramme og i en spændende dialog mellem forslagsstiller og ’Smag på Aarhus’.
